Den amerikanske økonomi buldrer afsted. Sidste fredags jobtal viste, at der i september blev skabt 336.000 nye jobs, og dermed overgik det vigtigste amerikanske nøgletal alle forventninger. Man kan dermed endnu ikke se en nedgang i amerikansk økonomi, der tilsyneladende er robust overfor de betydelige rentestigninger, vi har set. Atlanta Fed-modellen, der giver et løbende estimat af det amerikanske reale BNP før det offentliggøres af det statistiske bureau, indikerer nu, at den amerikanske økonomi vokser med 4,9% i 3. kvartal. Dette rimer ikke på recession eller noget, der ligner.

På samme tid er de amerikanske jobmarkeder fortsat meget varme med udbredt mangel på arbejdskraft, og jobmarkederne forbliver i USA noget nær de strammeste i 50 år. Også i Europa ser vi betydelig mangel på arbejdskraft. I recessionsramte Tyskland svarer f.eks. 43% af de adspurgte virksomhedsledere, at de mangler arbejdskraft, hvilket normalt er et uhørt højt tal i en økonomi i recession.

Heldigvis er der positive tegn på aftagende lønpres i USA og Europa, hvor specielt de sidste inflationstal fra Europa var lavere end forventet. Men lønstigningerne er stadig for høje til at være forenelige med en inflation på 2%, og USA’s nuværende inflation ligger fortsat over 3% – både, når man ser på den samlede inflation, og når man fjerner energi og fødevarer.

De stærke signaler fra økonomien og ikke mindst fra arbejdsmarkedet bliver derfor ved med at skabe komplikationer for den amerikanske og europæiske centralbank, hvor analysen er, at der ikke skal meget yderligere vækst til, for at vækstfremgangen bliver forvandlet til overophedning med nye høje lønstigninger og dermed endnu mere inflation.

Den amerikanske centralbank fortsætter derfor med at føle sig frem og undlod på septembermødet for første gang siden starten af 2022 at hæve renten. Men til gengæld signalerede man, at der formentlig kommer endnu en renteforhøjelse i år. Det gik stik imod markedets forventning, hvor næsen var sat op efter, at FED ville signalere, at vi havde set den sidste renteforhøjelse, og at man ydermere ville indikere, at de første nedsættelser af renten kunne komme mod slutningen af året. Nu er håbet om lavere rente skubbet til starten af 2024.

Temaet på de finansielle markeder er derfor i øjeblikket ”higher for longer”, hvor man gradvist opjusterer sine forventninger til styrken af amerikansk økonomi og deraf højere renter i længere tid. Resultatet har i september og begyndelsen af oktober derfor været stigende renter – specielt i den lange ende af kurven – og faldende aktiekurser samt en stærkere dollar.