Oktober blev en nervøs måned på de finansielle markeder, hvor stigende lange renter især i første halvdel af måneden sendte skvulp gennem aktiemarkedet. Usikkerheden blev ikke mindre af terrorangrebet i Israel og de efterfølgende krigshandlinger.

Automatreaktionen på de finansielle markeder ovenpå krigsudbruddet i Gaza var stigende oliepriser og faldende aktiekurser. I takt med at konflikten ikke viste tegn på yderligere spredning til regionen, faldt oliepriserne igen, og konflikten viser for nuværende ikke tegn på at påvirke de finansielle markeder i betydelig retning – ligesom krigen i Ukraine heller ikke gør det.

Dette er et generelt billede på den geopolitiske uro, som i øjeblikket er dominerende i nyhedsbilledet. Det påvirker kun i beskeden grad de finansielle markeder. Det største potentiale for markedsuro ligger i USA/Kina-konflikten, hvor en eventuel væbnet konflikt over Taiwan, forventes at påvirke de finansielle markeder i betydeligt omfang. Større opblødning i relationen mellem de to supermagter forventes på den anden side at ville være en markant positiv nyhed for aktiemarkedet.

Det globale inflationsbillede fortsætter med at forbedres – godt hjulpet af faldende energipriser. Inflationen udvikler sig lidt bedre end ventet i både Emerging Markets-regionen og USA, men især i Europa. Risikoen for en re-acceleration i inflationen fra højere råvarepriser og fortsat stramme jobmarkeder er dog stadig til stede, og i USA er en kerneinflation på 4% fortsat for høj og uforenelig med inflationsmålsætningen på 2%.

Det betyder også, at investorerne fortsat klør sig i håret ift. hvornår rentetoppen er nået. Der er bred enighed om blandt økonomer, at den europæiske økonomi er i recession, og at inflationen er så nedadgående at reel deinflation dvs. faldende priser er en reel mulighed i de kommende måneder. Det betyder så også, at den europæiske centralbank kan holde op med at trykke yderligere på bremsen og dermed forventes at holde rente i ro resten af året.

I USA er historien dog en anden, hvor væksten fortsat er høj, jobmarkedet meget stramt og inflationen væsentligt højere end Europa. Der er dog også her tegn på lavere aktivitet, hvor f.eks. det amerikanske boligmarked er gået i stå med det laveste aktivitetsniveau siden 2010.

Det burde give rum for den amerikanske centralbank til at holde renten i ro resten af året. Den amerikanske centralbank har imidlertid den udfordring, at den er nødt til at signalere en meget stram pengepolitik. Hvis den ikke gør det, vil de finansielle markeder se det som et tegn på, at rentetoppen er nået, hvilket vil sende både markedsrenter ned og aktier op og dermed igen stimulere den økonomiske aktivitet og den inflation, der fortsat lurer lige under overfladen.

Så aktieinvestorerne bør ikke tage glæderne på forskud. Hvis der kommer for meget lykke på aktie- og rentemarkederne står FED igen klar med rentehammeren.