I løbet af april måned troede mange investorer, at bankkrisen fra marts var hurtigt overstået, men det var kun indtil First Republic Bank offentliggjorde regnskab for 1. kvartal i slutningen af april. Her blev det oplyst, at banken havde mistet over 100 mia. USD i indlån, hvilket betød fornyet pres på banken, der krakkede og blev overtaget af JP Morgan.

Fokus kom dermed tilbage på de mindre, regionale amerikanske banker. Disse banker er fortsat pressede på deres indlån, der svinder til fordel for indskud i de større banker og investeringer i amerikanske statsobligationer. Reaktionerne har været dramatiske for mange af de udsatte banker, hvor selv beskedne fald i bankernes indlån har ført til markante kursfald i en skræk for at blive investorernes næste offer.

Vi forventer ikke, at vi har hørt det sidste til bankkrisen endnu, da bankernes underliggende problem fortsat er til stede – de høje pengepolitiske renter, der har gjort investering i korte amerikanske statsobligationer meget attraktive ift. bankindskud.

På nøgletalsfronten var der i april ikke de store forandringer — inflationen er stadig alt for høj, men pilen vender dog fortsat nedad for den samlede inflation. Den underliggende inflation – den såkaldte kerneinflation – er derimod mere hårdfør og steg endda i Europa i marts.

Det overordnede makroøkonomiske billede er dermed fortsat meget mudret og præget af modsatrettede signaler. Ledende vækstindikatorer peger på en forestående recession – som de efterhånden har gjort i lang tid – mens BNP-tal og job-tal fortsat viser styrke og afviser recessionen. Risikoen for en mærkbar vækstopbremsning er dog fortsat betydelig, men flere markedsiagttagere begynder at tro på, at en langsom opbremsning med en mild recession vil føre til et såkaldt ”guldlok-light”-scenarie. I dette tilfælde vil risikofyldte aktiver som aktier forventeligt stige.

Medvirkende til at holde investorernes spirende optimisme i ave er imidlertid forhandlingerne om det amerikanske gældsloft.

Det amerikanske gældsloft er den maksimale mængde af gæld, som den amerikanske regering kan påtage sig. Det er fastsat af Kongressen og er blevet hævet flere gange i historien for at imødekomme den øgede gældsbyrde. Der har gennem de seneste ti år været flere tilfælde, hvor forhøjelsen af gældsloftet er forsøgt anvendt for at opnå politiske indrømmelser – men i alle forudgående tilfælde er forhøjelsen faldet på plads i 11. time.

Denne gang er markedet imidlertid ikke så sikker på, at det kommer til at ske, hvilket kommer til udtryk ved, at prisen på at forsikre sig mod konkurs i amerikanske statsobligationer er steget fra et normalt leje på ca. 0,2 - 0,3% til nu ca. 2,0% (ved udgangen af april). Årsagen til markedets frygt skal findes i det betændte politiske miljø, hvor en lille gruppe af republikanerne har taget forhøjelsen af gældsloftet som gidsel for at opnå betydelige politiske indrømmelser. Denne lille kerne af republikanerne har i deres gøren og laden ladet forstå, at de er villige til at risikere den ultimative konsekvens af den manglende forhøjelse af gældsloftet – en default på amerikanske statsobligationer, som vil få kraftige negative konsekvenser for de finansielle markeder.

Det er denne forhøjede risiko – om end stadig lille, som de finansielle markeder i øjeblikket forsøger at prise ind, og som ganske givet vil give en del uro frem til deadline for forhøjelsen af gældsloftet som forventeligt vil være i løbet af juni måned.