De finansielle markeder var i maj præget af forhandlingerne om forhøjelsen af det amerikanske gældsloft.

Frygten for et sammenbrud skabte mange avisoverskrifter, og der blev oplistet adskillige meget grimme scenarier i det tilfælde, at der ville ske et sammenbrud i forhandlingerne mellem demokraterne og republikanerne. De finansielle markeder – specielt obligationsmarkedet – reagerede hyppigt på nyheder om forhandlingerne. Avisoverskrifterne syntes dog værre end virkeligheden og i sidste weekend af maj faldt der relativt udramatisk en aftale på plads om en forhøjelse af gældsloftet i 2 år.

Med gældsloftet sparket til hjørne fokuserer investorerne igen på de makroøkonomiske nøgletal i en søgen efter spor på, hvorvidt verdensøkonomien er på vej i hullet – som er blevet forudsagt af mange økonomer igennem det seneste år – eller om vi er på vej mod en såkaldt ”blød landing”.

Det spørgsmål er der ikke et entydigt svar på i øjeblikket, og økonomer og finanshuse kan komme op med vidt forskellige scenarier. Optimisterne lægger vægt på en betydelig vækst i serviceindustrien, hvor USA’s service PMI i maj f.eks. kom ud på 55,1, hvilket var det højeste i 13 måneder og indikerer en underliggende positiv vækst. Et fortsat buldrende amerikansk arbejdsmarked understøtter den fortælling. Pessimisterne derimod lægger vægt på en tydelig afmatning i fremstillingsindustrien. PMI-tallene for den europæiske fremstillingssektor faldt f.eks. til 44,6 i maj – det laveste niveau i 3 år.

Den store bundlinje er dog fortsat, at det går bedre end frygtet globalt set, men at der er kæmpestore lande- og især sektorforskelle. De positive signaler fra service-sektoren – der er 3-4 gange større end industrien – er interessante, da dette billede også var gældende i 1998, 2011 og 2015. Her endte det med en blød landing.

Aktiemarkedet reagerede positivt på meldingerne fra forhandlingerne om det amerikanske gældsloft og sendte aktierne op med 2,4% i maj. Aktieafkastene i indeværende år er dog meget koncentrerede, hvor indeksene trækkes op af nogle meget store stigninger til nogle få men meget store selskaber. Dette faktum illustreres bedst blandt amerikanske aktier (som udgør størstedelen af det globale aktiemarked). Det mest kendte amerikanske indeks S&P 500 har således i 2023 til og med maj givet et afkast på 11%, men dette afkast er alene skabt af de 7 største selskaber i indekset (Facebook, Amazon, Apple, Microsoft, Google, Tesla og Nvidia). Hvis du i stedet havde investeret i en portefølje bestående af de resterende 493 selskaber, havde du ikke fået noget afkast i 2023.

Investorer, der har investeret i aktier uden for disse meget store tech-selskaber, har således fået markant lavere afkast end verdensindekset i år.

Tech-aktiernes genkomst efter et afkastmæssigt horribelt 2022 er således endnu en lektie i, at man skal passe på med at løbe efter gårsdagens (eller sidste års) vindere, men i stedet forfølge en bred aktiestrategi, hvor man har eksponering til flere forskellige aktiesegmenter.