I de seneste dage har vi set nogle spektakulære overskrifter fra bankverdenen, der giver mindelser om finanskrisen i 2007-2009. Vi følger situationen tæt, og det bør slås fast med det samme, at der ikke på nuværende tidspunkt er grund til væsentlig bekymring.

Solidt banksystem

Det skyldes først og fremmest, at hele den finansielle sektor som følge af langt strengere regulering efter finanskrisen er væsentligt bedre polstret nu. Bankers egenkapitalgrundlag er nu langt større i forhold til deres udlån, og den systemiske risiko er derved markant lavere.

Dertil kommer, at de fleste væsentlige banker har udstedt konvertible obligationer (eksempelvis AT1) som en del af deres kapitalgrundlag, og disse vil i tilfælde af problemer kunne absorbere tab, før det bliver relevant for indskydere og skatteborgere.

Desuden er alle store og systemisk vigtige banker tvunget til at foretage strenge stresstests for deres likviditetsbehov og have såkaldte wind-down-plans, som skal lette en eventuel afvikling af banken. Ovenstående foranstaltninger var ikke på plads under finanskrisen, så samlet set står finanssektoren næsten usammenligneligt stærkere i dag end i 2007.

Silicon Valley Bank

Alligevel har en række hændelser i banksektoren trukket nogle store overskrifter i de sidste dage. I USA blev iværksætterbanken, Silicon Valley Bank (SVB), på den amerikanske vestkyst udsat for et såkaldt bankrun, fordi indskydere med store og uforsikrede indskud i banken blev bekymrede for store tab i iværksætterbankens beholdning af amerikanske statsobligationer.

Det amerikanske svar på Finansiel Stabilitet, FDIC, har overtaget SVB’s forpligtelser over for indskyderne, og der diskuteres i disse timer blandt amerikanske myndigheder, om samtlige, amerikanske indskud skal forsikres. I dag er det kun indskud under 250.000 USD, der er forsikret af FDIC.

Den umiddelbare effekt af tumulten i amerikanske banker synes at være, at de vil stramme deres kreditpolitik hastigere end planlagt for at imødegå eventuelle udfordringer med offentlighedens tillid. På et tidspunkt, hvor specielt amerikanske erhvervsejendomme er udfordret som følge af højere renter, vil det medføre flere problemer for det amerikanske ejendomsmarked, fordi cirka 70% af långivningen til kommercielle ejendomme formidles af små og mellemstore banker, der med størst sandsynlighed vil stramme deres kreditpolitik.

Credit Suisse

I Europa er det specielt Credit Suisse, der har trukket overskrifter, men dette er af andre årsager. Credit Suisse har været involveret i en række møgsager med korruption, inkompetence, hvidvask og mangelfuld risikostyring som omdrejningspunkter. Banken er nu overtaget af ærkerivalen, UBS.

I sidstnævnte sag er det værd at bemærke sig, at Credit Suisse havde udstedt en AT1-obligationer, som i tilfælde af problemer ville blive nedskrevet til nul. Ejere af denne obligation var dermed i tilfældet af en konkurs dårligere stillet end aktionærerne, hvilket er usædvanligt. Den atypiske behandling af kreditorer og ejere medførte en del volatilitet og usikkerhed i markedet for bankudstedte obligationer, selvom vilkårene var skrevet ind i obligationens prospekt. Den eneste, betydningsfulde, europæiske bank med en tilsvarende bestemmelse i deres AT1-obligationer er sjovt nok UBS.

Strammere kreditpolitik vil svække væksten

Banksystemet står stærkt i sammenligning med 2007, og det virker ganske usandsynligt, at vi skulle se en negativ spiral og spredning af problemer som under finanskrisen. Dog har bankerne været bevidst langsommelige med at hæve renten på indskud, så den flugtede med bankernes egne placeringsmuligheder i centralbanken.

Derfor vil bankvæsenet under et være ansporet til at hæve renten på indskud for at holde på kundemidlerne og samtidig stramme deres kreditpolitik yderligere for at imødegå udtræk af kundeindskud. Strammere kreditpolitik i specielt de mindre banker kommer til at ramme den økonomiske aktivitet i de kommende måneder.

En række økonomiske indikatorer viste allerede tegn på en større svækkelse af økonomisk aktivitet, og det er efterhånden blevet ganske udbredt blandt finansielle analytikere at forvente en recession i 2023. En strammere kreditpolitik kan være den afgørende faktor, der medfører, at recessionen materialiserer sig i 2023.

Stramninger af bankernes kreditpolitik er desuden klart disinflationære, så der er nu en væsentligt større sandsynlighed for, at centralbankerne inden for en overskuelig fremtid når i mål med en normalisering af inflationsniveau og -forventninger. Dette ses også afspejlet i markedsforventninger til inflation i form af de såkaldte 5Y5Y inflation swaps.

Implikationer for bankindskud

Henset til, at danske, 2-årige statsobligationer nu har en rente på omkring 2,8%, og de fleste danske banker stadig kun tilbyder nær 0% på bankindskud, virker det som et åbenlyst fornuftigt valg at anbringe indskud over 750.000 kroner i danske stats- eller realkreditobligationer, når disse samtidig vil være sikret i tilfælde af en banks konkurs.

Ved uændret renteniveau må man derfor forvente, at indskydere i stigende grad vil indløse bankindskud til fordel for sikre, korte og likvide obligationer. Banksystemet vil derfor være tvunget til at fortsætte de allerede igangværende stramninger i kreditgivning, og det vil svække den økonomiske aktivitet i Europa. Sandsynligheden for en recession i 2023 er derfor blevet større.

Hvordan skal man forholde sig som investor?

Bankuro og mulighed for en recession lyder ikke befordrende for investorer. Imidlertid bør man også i tider med større udsving holde fast i sin strategi. Globale aktier handles nu væsentligt lavere end for et år siden, så forhøjet sandsynlighed for recession og indtjeningstilbagegang er allerede indbygget i prisfastsættelsen. Med andre ord kan aktier godt levere fornuftige afkast.

Dertil kommer, at de seneste dages begivenheder i bankverdenen med stor sandsynlighed vil medføre, at centralbankerne skrinlægger yderligere stramninger. Obligationsmarkedet regner nu med, at vi kommer til at se væsentlige rentesænkninger over resten af året, hvilket typisk vil understøtte obligationsmarkedet.